Mercedes-svindleren – del 2
Hvis du udnytter et dødsfald, og svindler folk, der er i sorg, så tilhører du et specielt segment blandt svindlere, der er ribbet for enhver form for moral. Og så bør straffen være hård.
I februar døde min far. Kun tre uger efter hans død, fik jeg et opkald på min fars mobil, fra en fransktalende kvinde, der udgav sig for at være en ven af min far, og som siden har prøvet, at få mig lokket til at overføre 5000 euro for en bil, hun siger min far har købt. Hvad der i starten gjorde mig rasende, er nu blevet ren sorgterapi, af den mere underholdende slags, for det er den forkerte sørgende, den kvinde prøver at svindle. Før du læser videre, vil jeg anbefale at du først læser del 1.
Fredag vågnede jeg op til en mail fra overassistent Brian fra Københavns politi, en mail han havde skrevet kl. 04:06 natten til fredag. Han ville blot forhøre sig om, hvorvidt han havde forstået min politianmeldelse korrekt, at hverken min far og/eller boet efter min far, ikke havde lidt tab, men at det blot var forsøg på svindel. Jeg måtte skrive pas, jeg vidste det ikke med sikkerhed, men betød det noget, skrev jeg tilbage, for mon ikke hun havde gjort det før?
Det hele startede mandag, da jeg modtog det opkald på min fars telefon via Skype. Det var en kvinde, og der stod Jessica XXX på profilen. Jeg kunne se, at hun havde haft kontakt med min far siden 30. december 2020. Jeg fortalte hende, at min far var død, og efter hun havde kondoleret, fortalte hun, at han havde købt en Mercedes i Tyskland gennem hende, og han havde overført 10.000 euro, men manglede nu de sidste 5000 euro, før bilen kunne frigives og sendes til Danmark. “Desværre vil pengene være tabt, hvis I ikke betaler”.
Jeg kunne se, hun kort før hans død, havde delt et billede af en Mercedes og en pris med ham over skypechatten. Jeg vidste også, at han elskede lige præcist de bilmærke, og så kunne jeg forstå på hende, at hun kendte til en detalje om min far, der ikke kunne læses på nettet, men som jeg som den eneste, havde skrevet om på twitter. Det hele var virkelig underligt. Alt imens jeg politianmeldte hende, valgte jeg at holde dialogen varm. Første del kan læses her.
Mens jeg ventede på politiets tilbagemelding, om hvorvidt de ønsker den åbne dialog, jeg lige nu har med kvinden, til at få catfisket hende frem, fik jeg lokket Jessica over på mail, hvor hun nu pludselig hed Christine. Jeg var nu i besiddelse af en Gmail og dens kildekoder, der dog ikke ledte mig til en brugbar IP-adresse.
Jeg skrev til Christine, kvinden der før hed Jessica, og spurgte ind til hendes forhold til min nu afdøde far. Hun havde allerede fortalt, at hun havde mødt ham til en fest, og fortalte nu, at de også havde haft et forhold, der dog afsluttede, da det var for besværligt med afstanden.
Jeg bad om et billede, og forklarede det med, at jeg så kunne sende hende de billeder, min far måtte ligge inde med af de to sammen, hvis jeg altså fandt dem i boet. Noget skulle jeg jo skrive, for at se hvor langt hun gik. Hun sendte med det samme et billede af en blondine, der nok er mere end halvt min fars alder. Hun skrev, at min far havde haft dette billede stående ved hans seng.
Min mor har været død i 13 år, så jeg valgte at smide en løgn afsted, for at se om hun kendte sandheden bag. Jeg skrev til hende, at min far jo, havde været gift med min mor alle årene. Hun svarede, at det netop, var netop min mor, der var årsagen til at deres forhold gik i stykker, og at hun havde bedt ham, få fikset sit forhold først. Men hun savnede, at kunne lægge sit hoved på min fars skulder.
Ja. Jeg ved hun er en gemen digital tyv. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor ublu hun skaber et helt nyt eftermæle på en mand, som nu skulle have været sin kone utro, alt imens hun prøver at svindle penge ud af den afdøde mands datter. Hvor kynisk har man lov til at være?
Jeg smed et nyt spørgsmål afsted til hende. Jeg skrev til hende, at min far jo var blevet diagnostiseret kort tid efter, han kom hjem, fra den ven som vi i familien kun kendte som C, og det så måtte være fra hende. Jeg spurgte, om hun var blevet testet. Jeg fniste som en 12 årig, da den mail røg afsted, for jeg tænkte på kønssygdomme, og tænkte, at hun da ikke bare kunne smide en løgn retur på den, men hun greb også den med det samme. Og her har hun nok tænkt på Covid19, for hun skrev, at hun var blevet testet både før og efter. Hun greb alle de løgn, som jeg smed afsted, og hun svarede med nye. Men endelig fik jeg stillet et spørgsmål, hun ikke kunne svare på. Og hvis jeg før fniste som en 12årig over spørgsmålet med testen, var jeg færdig af grin nu.
“What about the baby? How did you manage that?”
Det spørgsmål var alligevel for langt ude for hende, for hun skrev tilbage, at det ville hun fortælle mig alt om, når vi så hinanden. Først skulle jeg overføre pengene, og så ville hun få lavet registreringsattesten til bilen, og så håbede hun på, at kunne komme til Danmark samtidig med bilen, så vi kunne tale sammen der. Om min afdøde far.
Indtil videre så har løgnen flydt som diarré fra en spædkalv fra svindleren, og jeg kaster dem velvilligt tilbage, alt i mens jeg venter på, om politiet ønsker at overtage tråden, og få catfisket hende frem – eller om jeg selv kan. I den anden ende, venter Christine fortsat på, at jeg er så dum, at jeg overfører pengene.
Det jeg ved om Mercedes-Svindleren.
Det er en kvinde, der taler flydende fransk. Min far var fransk. Det er min fars favoritmærke indenfor biler, hun prøver at svindle med, og så kender hun som sagt, til en privat detalje om hans liv, som ikke står på nettet, men som jeg har delt et par gange på Twitter. Hun har en skypeprofil under navnet Jessica XXX, og en mailadresse med navnet Christine XXX. Desværre har det vist sig, at man ikke kan spore hendes IP-adresse fra kildekoden, så den ip-adresse, arbejder jeg fortsat på. Der findes mange falske profiler på Facebook, der går under navnet Jessica XXX uden profilbillede. Der findes flere ved navn Christine XXX, men kun et med det billede som hun sendte mig. Det er dog oprettet under et helt femte navn, uden opdateringer eller venner, men med endnu et billede af den samme kvinde.
Jeg har prøvet, at søge de to billeder jeg lige nu har af hende på nettet, men der er ingen match. Selvom hendes historie er vanvittig, så ved den kvinde godt, hvad hun laver.
Til gengæld har jeg de informationer, jeg skal bruge, for at overføre pengene, og her bliver det interessant. For jeg fik et SIB og IBAN nummer, hvortil jeg skulle overføre de 5000 euro, og med de informationer, også navnet på en ny kvinde. Sabine XXX. “Sabine is the accountancy of the company where we buy cars from dealerships.”
Banken er N26 GMBH i Berlin, og i går sendte jeg dem en mail, hvor jeg spurgte, hvorvidt navnet Sabine XXX passer til det kontonummer. “Jeg ville blot sikre mig, at jeg sendte pengene til den rette.” Om de svarer, vil tiden vise, men som udgangspunkt, kan politiet få de oplysninger fra banken, hvis de vælger at gå dybere ned i sagen, og hvis de gør, mon ikke det vil vise sig, at den kvinde har snydt andre, som de først prøvede at snyde min far – og nu prøver med mig.
Next step
Lige nu venter jeg på, at høre fra banken og politiet. Christine XXX har skrevet igen. Det gør hun flere gange om dagen. Jeg har sidst spurgt hende, om vi kunne mødes ved grænsen mellem Tyskland og Danmark. Jeg ville så have pengene med til hende i en kuffert, og hun vil kunne fortælle mig om min far og “barnet”. Jeg havde alle planer om at tage afsted. Svaret er lidt sort.
“Yes, but from the moment that I go there for a meeting it is not possible because the health crisis imposes the gesture barrier and reached only the border by attestation of work which can allow us to arrive at the border. If I have to come to the border, it will be with the goods, which makes the certificate of my displacement signed by the Ministry of International Trade. I live in France not in Germany as I had to tell you if I am in Germany it is because of the contracts and then yours in particular“.
Jeg har fortsat til gode, at finde ud af, om hun i perioden fra hun kontaktede ham første gang den 30. december 2020 til fem dage før hans død, hvor de havde kontakt i få minutter, også har prøvet at narre ham for penge. Men kender jeg min far ret, var han ikke hoppet på den, men mest af alt været underholdt. Den mand elskede at tale i telefon. Og så har jeg til gode, at finde ud af, hvordan hun kendte til den detalje om min far, som ikke står på nettet. Men det finder jeg nok aldrig ud af.
Det her er en skør sag, og jeg er lige dele vred over, at den kvinde angiveligt ønskede at snyde min far, og nu prøver at snyde mig, der lige har mistet min far, og misbruger hans død til det. Det er så kynisk, og så er man som menneske blottet for alt moral. Og det bør man ikke kunne slippe godt fra. Jeg kan dog ikke komme udenom, at jeg også er en smule underholdt. Kald mig bare it-krim-nørd. Det her er ren sorg-terapi.
To be continued, når jeg har talt med banken og politiet, og når jeg har har fundet hendes IP-adresse, for der er fortsat en måde, jeg kan finde frem til den på, Hvordan fortæller jeg ikke om her.
VORES ARTIKLER ER REKLAMEFRI men du er velkommen til at give et bidrag til den næste på mobilepay +45 40409028.
by 