Falck, for f…, ikke igen.

“Hvad får folk ud af de falske facebooksider”, lød dagens spørgsmål.  Svaret er enkelt. Penge!

De mange falske facebook sider er med til at høste kontaktinformationer, dine kontaktinformationer, så Gyldendal, Falck Danmark, TDC og alle de andre virksomheder, kan få en stor fed database, hvorfra de kan spamme, nå nej, maile, ringe og sende dig reklamemateriale, også selvom du står på Robinsonlisten. Det er nemt, Og smart. Og den mulighed er guld værd.

Men lad mig prøve at forklare det i billeder.

Der bliver oprettet en facebook-side i et kendt firma brands navn. Her er det Disneyes Frozen der er blevet (mis)brugt. Hvem der har oprettet siden, har jeg en formodning om, men ingen beviser, så lad os indtil videre bare kalde dem #SoMeBanditterne.

.
frozen

 

Nu skal de have dig ind på deres nyoprettede falske facebookside. De uploader et billede fra Frozen. Ulovligt, naturligvis. Og de bruger her et billede der tiltrækker mødre, som fluer på en svedig ko. “Del. Tag. Del. Tag. Del. Og smid også en kommentar, tak.”

 

frozen1

 

Og mødre tiltrækker andre mødre, så siden vokser hurtigt, og banditterne bliver nu mere modige. Nu går de direkte efter din adresse. (se billedet)


høst

 

#SoMeBanditterne er nu klar til den første høst. Jeg har skjult navne og adresserne der stod på siden, men de er lige til at høste. Også for dig.

 

adressehøst
Bemærk smarte Louisa i venstre hjørne. Hun har set lyset…

Men det er ikke altid de er så frække, så hurtige. SÅ nu er det tid til at få os ud på de websites, der for alvor høster dine kontaktinformationer, og vrider alt viden ud om dig.

 

fra FB - brugerpanelet

Linket? Det går her videre til Brugerpanelet.dk. Men udfyld endelig ikke noget. Du slipper aldrig af med dem igen. Og sådan ser det ud, når du har klikket dig videre.

 

Link til brugerpanelet

Hvad f.. har det med Frozen at gøre, tænker du nok. Ja, netop. 😉

Brugerpanelets lange grådige leads fingre rækker nu ud efter dig. For de vil have dig. Og alt fra dig. Så de afsætter cookies, der kan aflæse din online færden, og de beder dig samtidig om at udfylde alt muligt og umuligt, så når du klikker ud, så har du udfyldt så megen vigtig viden om dig selv, at disse virksomheder …. (fortsættes)

 

Jyllandsposten med flere

 

Og disse virksomheder


Falck igen?
For f… Falck, er det nu dig igen?

Og mange andre  virksomheder, nu ved præcist hvad de skal maile, ringe, sende og spamme dig så hårdt ned med, at du ikke ved hvad der ramte dig, denne eftermiddag, da du bare var ude efter et par gratis biobilletter til dig og ungerne.

Men det der ramte dig, er de sociale mediers #SoMeBanditter. Og så din egen naivitet. Det sidste taler vi (i første omgang) ikke om.

#SoMeBanditterne aka …. 

Men lad os komme tilbage til Frozensiden. En kvinde havde deltaget i konkurrencen om billetter, og havde fået tilsendt en direkte besked på facebook med et nyt link. Fup, skrev hun efterfølgende.

 

orville

 

Og hun havde helt ret. For det link har intet med biobilletter at gøre. Hvis du klikker på linket, ryger du videre til dette website.

 

tim mollergaard

 

Denne side er ejet af Tim Møllegaard Holding ApS der også ejer We Love Leads A/S og Orville Media A/S, der har et ret skidt ry. Læs med her.

 

brugerportalen

På Trustpilot er der anmeldelser om Brugerpanelet, som Brugerpanelet selv har anmeldt 😉

Disse virksomheder opretter dog ikke selv de falske sider, men dukker først op ude i andet og trejde link-led, helt som Brugerpanelet, som du nok allerede har hørt om i DRs program Kontant, og de er alle pakket så fint ind, både juridisk og digitalt, at det er svært at få øje på, at de gør noget galt.

BMW1

Billedet her er fra min sidste artikel. der handlede om hvilke store virksomheder der står på listen over dem du giver permission, når du deltager i her tyske Planet49s mange online konkurrencer. Jeg skrev i artiklen, at der næsten ingen præmier var, og så skrev deres advokat og truede mig med lidt bål og brand og fængsel. Men læs artiklen. Det hele står der.

 

Drengehæren

Bag oprettelsen af de falske facebooksider (og konkurrencer) står der oftes unge – især – drenge, der ser en mulighed for at tjene hurtige penge. For hvert link og database er jo penge værd. Drengene kan være svære at få øje på, men hvis du er opmærksom, og vælger at følge en ny sides røde digitale tråd,  kan der dukke små spor op. Så lad os prøve at rykke tilbage til start.

Det hele begyndte jo her.

 

frozen jonas

 

Hovsa, hvad er det for et website der dukkede op på siden? Følger man websites digitale spor, så finder man det her.

 

jonas

 

 

Og så kræver det blot et par klik på dk-hostmaster eller andre whoiswww sider, for at finde ud af hvem der står bag. Det har jeg naturligvis allerede gjort, og forklaringen fra den 19årige dreng er, “at han har blot købt Frozensiden”.

 

En forsikring mod dumhed?

En side er sjældent nok. Så nu benytter #SoMeBanditterne Frozen, til at få folk videre til en ny side. Det gør de med en ny konkurrence, hvor de skal like siden RitterSportDanmark.

rittersport 1

 

Men hold nu igen. For selvom du er nok så lækkersulten, så er de ikke spor søde. For de lever af din naivitet.  Og de bruger alle de tricks de kan, for at få det de skal bruge. Viden. Og dine kontaktinformationer.

Og med fare for at få alle Danmarks advokater efter mig, så er Falck Danmark og de andre virksomheder der står på listen, ikke meget sødere. For det er dem der køber dine kontaktinformationer, og det er deres ansvar at vide, hvor de leads de køber kommer fra.

Falck Danmark, et firma der lever af at sælge dig tryghed, og som her indirekte er med til at gøre dit digitale liv usikkert med de samarbejdspartner de benytter, de burde da vide bedre! Og det gør de. For det her er ikke første gang, de får et lille lunt leads fra mig om, at der er noget galt. Og det lead, har de fået gratis.

Så næste gang du falder over en facebook-konkurrence, så brug din sunde fornuft. For det er det eneste du har. Indtil Falck Danmark laver en ny forsikring, der forsikrer dig mod digitalt spam og misbrug. Og hvordan får de solgt den? De sender dig bare en mail på den adresse, du lige har tastet ind på et af de link du fik, da du gerne ville vinde en biografbillet. 😉

 

 

…. her på minichili-redaktionen har jeg ingen gratis praktikanter der kan korrekturlæse alle mine indlæg og jeg når det bare ikke selv. Så jeg tager forbehold for løsslupne kommaer og syrede tastefejl. Håber dog de kan underholde, mere end de kan forarge ?

Kunne du bruge artiklen til noget, eller ønsker du at jeg skriver en anden? Så vil jeg være glad for en donation for den underholdning du mener du fik. Og skriv gerne hvilket ønske du har for din mønt. Du betaler. Jeg skriver. Både før og efter.  Jeg takker for den gode tanke på min mobile Pay: 40409028

 

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

REKLAMEFRIT OMRÅDE

Vi foretrækker et reklamefrit område, det er dog muligt, at donere et beløb, hvis du er tilfreds med hvad du læste.

Send alt fra 5 kr. til 5 mill - betaling kan ske via mobilepay til box 7855BH. 

Send en mail på info@sweetchili.dk, hvis du ønsker at få tilsendt en faktura.