Har du lejet din bolig af den forkerte?

Må jeg præsentere jer for Poul Jensen. Han er hvad man kalder en stråmand. Han har fremlejet lejligheder af ejendomsinvestor Gunner Ruben, og videreudlejet dem på helt normale kontrakter. Ejendommene bliver solgt. Poul går konkurs. Og lejerne bliver smidt ud. For i Danmark, har du ingen rettigheder, hvis du har lejet af den forkerte.
Den 28. marts 2010 skriver Karin Nordlund lejekontrakt med Poul Jensen ApS om lejemålet Lombardigade 7. Karin flytter ind med hendes datter, og ved da ikke, at Poul Jensen ikke ejer lejemålet.

I 2014 går Poul Jensen ApS konkurs, noget Karin ikke bliver informeret om. Lejemålet fortsætter som hidtil.

gunner ruben

Gunner Rubens mange ejendomme bliver nu solgt til en kapitalfond,  hvis spor fører til Luxembourg. (Følg ejerskabet af GR RD 1 ApS).

Den 30. juli 2016 informerer Poul Jensen,Karin Nordlund om, at hun fremover skal betale husleje til en ny konto.

Om det er et tilfælde at Poul Jensens søn, Sebastian Kjærsgaard Jensen, samme måned opretter sit første firma KJ Boligservice IVS. på adressen Københavnsvej 130 i Roskilde, en adresse hvor Poul Jensens anden virksomhed; KJ Bolig Byg Aps også er registreret, vides dog ikke, da den unge mand, ikke svarer på min mail. Ejeren af ejendommen Københavnsvej 130 kender ikke Poul Jensen eller søn eller nogen af deres virksomheder. Sebastians firma er nu under likvidiation.

Men tilbage til Lombardigade 7.

Den 24. oktober 2016 skriver Poul Jensen til Karin, at hans virksomhed KJ Bolig Aps er gået konkurs, og at Karin vil få en henvendelse fra ejendommens administrator, Administrea, om fremtidig leje.

På det tidspunkt er det første gang Karin hører om KJ Bolig Aps. Hendes kontrakt er med Poul Jensen ApS.

Seks dage efter brevet fra Poul Jensen, får Karin nu et brev fra Administrea. De skriver at de er  blevet gjort opmærksom på, at KJ Bolig ApS (ikke Poul Jensen ApS?!?) er blevet taget under konkursbehandling og de beder hende fraflytte indenfor 14 dage, og efterlade lejemålet i “kontraktlig” tilstand.

Karin gør skriftligt indsigelse, og bliver nu truet af Administrea med både fogden og alle efterfølgende retslige omkostninger.

Karin og hendes datter bliver sat på gaden, hun mister sit depositum og må aflevere lejemålet i kontraktlig tilstand. Det betyder istandsat.

brev administrea

Karin er ikke den eneste af Poul Jensens lejere, der i den periode bliver sat ud af Administrea og kapitalfonden bag GR RD 1 ApS. Flere andre lejemål i andre ejendomme, er lejet ud på tilsvarende vis.

Poul Jensen er ikke den eneste såkaldt stråmand, der har været involveret i ejendomme der førhen var ejet af Gunner Ruben og nu er ejet af omtalte kapitalfond i Luxembourg. En anden udlejer, Uniflat, har udlejet over 20 lejemål og hans lejere, har også mistet depositum og retten til det de troede var deres hjem. SF-Management (en af mange virksomheder tilknyttet kapitalfonden, udtaler at de har politianmeldt Uniflat). På andre adresser der ejes af samme kapitalfond, forefindes der fortsat alternative udlejet lejemål, hvor lejerne eksempelvis selv må fremskaffe et CVR nummer for at kunne få lov til at leje en bolig på dårlige vilkår end normalt under lejeloven. 

Lovgivningen sucks

I København er der få ledige lejemål, og udbud og efterspørgelse gør, at priserne bliver pumpet op. Det betyder at ejendomsejerne tager alternative muligheder i brug, når de skal udleje deres lejemål, for hvem ønsker at hænge på en lejer, de ikke kan lejeregulere.

Et eksempel er Seneca Service der lejer ejendomme ud i København. Altid kun på en tidsbegrænset kontrakt, kun til expats (og andre udlændinge) og til en ekstrem høj husleje.

vesterbrogade

 

De samme to mænd, der ejer de næsten otte forskellige ejendomme, der lejes ud via Seneca Service, ejer også udlejningsfirmaet.  En af dem er advokat.

Så reelt lejer ejendommene ud til sig selv. Og så lejer de dem videre. Det betyder, at hvis lejren går til LLO og klager over de ekstremt høje huslejer, kan Seneca Service blot undlade at betale til sig selv, som så opsiger lejemålet til sit andet firma, og lejeren stå så på gaden. Eller måske vente den korte periode det jo er, til den tidsbegrænset kontrakt udløber og de kan leje ud til en ny.  Læs mere  her.

Selvom lejerne normalt er godt beskyttet af lejeloven, ryger den beskyttelse, hvis man lejer af en stråmand, da ejendommens ejer kan frasige sig ethvert kendskab til den endelig lejer. Som Administrea og ejerne af Lombardigade, har gjort med Karin og hendes datter.

Det betyder at du som lejer, aldrig er mere sikker end den stråmand du lejer af.

Derfor bør du altid undersøge, hvem der ejer det lejemål, du er ved at skrive kontrakt på. Det kan du gøre på boligejer.dk.

Og selvom det er svært at få en bolig i København,, og du garanteret blot tager det du kan få, så kan det ende med, at alt hvad du får, er en lang næse og et mistet depositum.

Så imens vi venter på boligministeren kigger på lejeloven og det misbrug der foregår, så sig aldrig ja til en stråmand.


Jeg har i dag talt med direktøren for omtalte kapitalfond, der ikke havde særligt meget tid til at svare på mine spørgsmål. Jeg har derfor sendt hende en mail med følgende spørgsmål:

  • Administra sender brev til lejer om KJ Bolig Aps konkurs. Det var ikke KJ Bolig aps, som nævnt i Administreas brev, der havde lejet lejemålet af Gunner Ruben, men Poul Jensen aps. Hvem havde I registreret som lejer af lejemålet? Jeg har som omtalt en kopi af en kontrakt mellem Poul Jensen ApS og Gunner Rubens ejendomsadministrator på lejemålet, så KJ Bolig ApS figurerer ikke i papirerne.
  • Hvorfor skulle lejer efterlade lejemålet i kontraktlig stand, når hun ikke står på den kontrakt, da det jo netop er derfor hun smides ud. I mener jo, I Ikke har ansvar for lejer. Hvordan kan I mene det så er hende, der er ansvarlig for at lejemålet bliver efterladt i kontraktlig stand?
  • Hvorfor vælger I ikke at tilbyde hende lejemålet på ny kontrakt?
  • Hvor mange lejemål har I udlejet via Poul Jensen ApS eller KJ Bolig ApS.
  • Kender I til firmaet KJ Boligservice IVS?
  • Hvornår stoppede Poul Jensen med at betale husleje til jer?
  • Poul Jensen ApS har ifølge den kontrakt jeg har set han har skrevet med Gunner Ruben, betalt et depositum for lejemålet. Det depositum må jo fortsat figurere i ejendommens regnskaber. Karin mister sit depositum, men skal fortsat gøre lejemålet kontraktlig i stand. Hvad er der sket med det depositum ejendommen har modtaget fra Poul Jensen?
  • Hvornår overtog kapitalfonden ejendommen Lombardigade 7?

Jeg ser frem til svarene….

…. her på minichili-redaktionen har jeg ingen gratis praktikanter der kan korrekturlæse alle mine indlæg, og jeg når det bare ikke selv. Så jeg tager forbehold for løsslupne kommaer og syrede tastefejl. Håber dog de kan underholde, mere end de kan forarge,
Kunne du bruge artiklen til noget, eller ønsker du at jeg skriver en anden? Så vil jeg være glad for en donation for den underholdning du mener du fik. Og skriv gerne hvilket ønske du har for din mønt. Du betaler. Jeg skriver. Både før og efter. Jeg takker for den gode tanke på min mobile Pay: 40409028

Den lovlige kriminalitet

 

Det her kan være dig

 

 

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

REKLAMEFRIT OMRÅDE

Vi foretrækker et reklamefrit område, det er dog muligt, at donere et beløb, hvis du er tilfreds med hvad du læste.

Send alt fra 5 kr. til 5 mill - betaling kan ske via mobilepay til box 7855BH. 

Send en mail på info@sweetchili.dk, hvis du ønsker at få tilsendt en faktura.