Graver politiet folk i et dybt hul?

Hold kæft, det er nogle bitre folk du har gjort sure. Det var indledningen på en 21 minutter lang samtale, mellem en kvinde, der har erkendt svindel med en indsamling til fordel for Knæk Cancer, og den politi-kvinde der efterforsker sagen.

I 2017 oprettede en kvinde på Facebook en live-auktion til fordel for Knæk cancer. Auktionen kørte i flere dage. Ifølge kvinden selv, fik hun samlet 15.000 kroner ind. Kvinden meldte ud på Facebook, at hun nu ville give 7500 kroner til Kræftens bekæmpelse og deres Knæk Cancer indsamling og 7500 kroner til en kvinde der var ramt af kræft.

Kvinden viser efterfølgende et screenshot af en mobilepay indbetalings-kvittering til Knæk cancer med beløbet kr. 7500 og en kopi af noget der ligner en bankoverførsel til den kræftramte kvinde. Men kvitteringen er falsk. Det erkender kvinden i en tråd på Facebook og til mig over telefonen. MobilePay har bekræftet, at de mener at fonten er forkert på “kvitteringen”.

Ingen kan få bekræftet hvorvidt den kræftramte kvinde har fået pengene, da ingen kan få hende i tale.

Sagen er beskrevet her. https://www.digitalreportage.dk/facebooks-digitale-efterforskere/

Men nu bliver det interessant. Shila – en ung kvinde, der har anmeldt kvindens svindel med indsamlingen til politiet, har også anmeldt kvinden for en række andre sager. Hun har sammen med en gruppe af kvinder, gennem en længere periode samlet beviser sammen mod kvinden. Beviserne har politiet fået sammen med en anmeldelse om svindel.

Shila fortæller at hun fra starten har følt sig kørt lidt rundt i systemet hos politiet, men at sagen nu var endt hos Syd- og Sønderjyllands politi, som er den politikreds, hvor kvinden selv bor.

I en video-optagelse, som jeg ligger inde med, har kvinden der har svindlet en samtale med den politikvinde fra Syd- og Sønderjyllands politi der efterforsker sagen.

Under samtalen har kvinden der har erkendt svindlen, så valgt at live-sende imens hun har samtalen med politikvinden. Man kan høre hele samtalen tydeligt på videoen. Videoen lå efterfølgende på kvindens profil, men er nu fjernet. Den var dog allerede blevet delt og ifølge min kilde, der har sendt mig videoen, bliver den  fortsat delt af andre via messenger.

Samtalen

Jeg har hørt hele samtalen, som umiddelbart virker som en meget hyggelig snak mellem kvinden og politikvinden. Til information er det ikke deres første møde.

Politiet indleder som sagt den 21 minutter lange samtale med at sige; hold kæft nogle bitre folk du har gjort sure.

Kvinden siger til politikvinden, at hun føler Shila mobber hende. “Jeg har jo fået min straf og må komme videre med mit liv,” siger hun på videoen.

Politikvinden siger nu til kvinden, jeg må erkende du har måske været lidt streng til at starte med, men med det der sker nu, skulle man jo tro du havde voldtaget 15 børn.

Politikvinden henviser til den svindel, kvinden har lavet med pengene til Kræftens bekæmpelse.

Politi-kvinden siger efterfølgende, du er jo blevet sigtet under loven for indsamling, du har ligesom fået din straf, lad os komme videre derfra.

Et andet sted på videoen siger kvinden til politikvinden, Shila er virkelig streng,  hvorefter politikvinden siger, det kan vi godt blive enige om.

Shila har haft løbende kontakt med politiet om sagen, også med politikvinden fra videoen.

Et andet sted i optagelsen siger politikvinden, jeg ved ikke hvad jeg kan gøre for at hjælpe dig udover at grave hende ned i et dybt hul.

Der henvises nu til den unge kvinde Shila, der har anmeldt svindlen.

Det er et par vilde 21 minutters samtale mellem en kvinde der har erkendt hun har svindlet kræftramte og politiet.

Den omtalte kvinde der har svindlet med pengene, er kendt for at sælge varer hjemmefra sin egen stue via live-auktioner på Facebook. Det har hun gjort længe. Shila fortæller at der ligger bevismateriale i sagsakterne der omhandler dele af salget.

Den anmeldte kvinde er igang med at indrette sin private garage til butik, og da de afslutter telefonsamtalen siger politikvinden;

“Jeg må jo komme ud og se, om der er noget af dit skrammel, jeg vil købe”.

Dette er blot et udsnit af den 21 minutter lange samtale. Jeg har efter forespørgelse fra Syd- og Sønderjyllands politi, sendt dem videoen.

Politiet

Så snart jeg havde hørt videoen kontaktede jeg politikvinden fra Syd- og Sønderjyllands politi, og hun lød meget overrasket over at den anklagede kvinde, havde valgt at optage deres samtale, og lagt den ud live på Facebook. Hun henviste mig efterfølgende til hendes ledere for en kommentar. Jeg blev hurtigt efter samtalen kontaktet af en kommunikationsmand fra politkredsen, til hvem jeg fremsendte videoen med samtalen.

Jeg har i dag talt med Helle Lundberg, kommunikationsansvarlig for Syd- og Sønderjyllands politi. Hun fortæller at de ikke har modtaget en anmeldelse fra Shila om samtalen der bliver delt rundt, men at politiet på eget initiativ, har valgt at sende sagen til Den Uafhængige Politianklagemyndighed.

I telefonsamtalen siger politikvinden til kvinden, at hun jo er blevet sigtet under loven for indsamling, og at hun har fået sin straf, og afslutter med ordene; lad os komme videre derfra.”

Shila har dog fået besked på, at sagen endnu ikke er færdigefterforsket og langt fra afsluttet, så jeg spørger Helle Lundberg om sagen er afsluttet, men det ønsker hun ikke at svare på.

Shila og kvinderne

Igennem en længere periode har Shila og en stor gruppe kvinder, arbejdet sammen på at finde beviser på kvinden og hendes salg via Facebook. Det er foregået via en hemmelig gruppe på Facebook. De har efterfølgende afleveret alt bevismaterialet til politiet. Svindlen med Knæk Cancer midlerne har kvinden erkendt.

Ifølge Shila sad hun ved anmeldelsen fire timer hos politiet, for både at fremlægge beviserne og forklare sagen. Efterfølgende blev den sendt videre til ny politikreds.

Shila er meget berørt af den samtale hun nu har hørt i videoen. Især den del hvor politikvinden siger, at hun skal graves i et dybt hul. Shila kontaktede i går politistationen for at tale med politikvinden om videoen, men har fået besked på, at kvinden er taget af sagen. Hun kan ikke få besked på, hvem der har den nu.

Helle Lundberg fra Syd- og Sønderjyllands politi, vil ikke bekræfte overfor mig, om de har sat politikvinden af sagen, imens den ligger hos Den Uafhængige Politianklagemyndighed.

Shila agter selv at anmelde sagen til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Shila udtrykker dog bekymring, da hun ønsker at søge ind til politiet, og hun er bange for, om en anklage mod en politikvinde vil ødelægge hendes chancer.

Jeg har set det omfattende materiale som Shila og hendes veninder har samlet ind gennem mange måneder og overgivet til politiet, og politiet i Syd- og Sønderjylland behøver ikke kede sig, det har kvinderne her sørget for.

…..her på minichili-redaktionen har jeg ingen gratis praktikanter der kan korrekturlæse mine indlæg, og jeg når det ikke selv. Så jeg tager forbehold for løsslupne kommaer og syrede tastefejl. Håber dog de kan underholde, mere end de kan forarge,
Kunne du bruge artiklen til noget, eller ønsker du at jeg skriver en ny? Så vil jeg være glad for en donation for den underholdning du mener du fik. Det hjælper med at betale for domænet. Og skriv gerne hvilket ønske du har for din mønt. Du betaler. Jeg skriver. Både før og efter. Jeg takker for den gode tanke på min mobile pay: +45 40409028
Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

REKLAMEFRIT OMRÅDE

Vi foretrækker et reklamefrit område, det er dog muligt, at donere et beløb, hvis du er tilfreds med hvad du læste.

Send alt fra 5 kr. til 5 mill - betaling kan ske via mobilepay til box 7855BH. 

Send en mail på info@sweetchili.dk, hvis du ønsker at få tilsendt en faktura.